Tidligere var det almindeligt at rasle til fastelavn. Børnene gik udklædte fra hus til hus og sang og raslede. Så fik de lidt mønter eller slik for deres sang af dem, som lukkede op. I dag er det dog langt oftere noget, som børn gør til halloween. Men hvorfor rasler – eller raslede – børnene til fastelavn, og hvor stammer traditionen fra?
At rasle til fastelavn er ved at være et begreb, som det måske kun er forældre og måske særligt bedsteforældre, der kan huske fra deres barndom. Tidligere kendte alle – både børn og voksne – til den. Men i den senere tid har traditionen også skilt vandene, hvor nogen synes det er en harmløs og hyggelig tradition, mens andre mener, at det er tiggeri.
Skikken er gammel, da den tager afsæt i de festligheder, der altid har fundet sted i dagene op til askeonsdag. Det var starten på fasten, så de sidste dage inden den startede, gav folk den virkelig gas, inden de for eksempel ikke måtte spise kød, hvedemel og sukker i hele 40 dage, inden påsken begyndte.
Læs også: Hvorfor fejrer vi fastelavn?
En af måderne at fejre det på var et karneval, hvor de voksne klædte sig ud og festede i gaderne. Det gik rimelig voldsomt for sig. Faktisk så vildt, at det blev forbudt i 1683 for de voksne at fejre fastelavn på den måde. Blandt andet var magthaverne bange for, at fastelavnsfestlighederne skulle udvikle sig til et oprør.
Selvom de store og vilde karnevaller blev forbudt, var der stadig mange steder, hvor de holdt fast i at tage fra hus til hus og være udklædte. I starten var det de voksne, men senere blev det noget, som børnene overtog. Så det er altså derfor, at børn synger og rasler med sparebøssen til fastelavn – for at fejre højtiden.
Derudover har det helt sikkert også tidligere været et tilskud til lommepengene, når de fik lidt mønter. Eller godt for den søde tand, hvis det var slik, børnene blev trakteret med, når de gik rundt. Børnene truer med at lave ballade, hvis de voksne er nærige og ikke giver noget. Det gør de ved at rasle en sparebøsse med mønter i op og ned, mens de synger:
”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.
Boller op og boller ned, og boller i min mave
Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.”
Men det var og er dog sjældent, at børnene blev budt på boller.
Der er flere steder i Danmark, hvor de har holdt traditionerne med at tage fra hus til hus i forbindelse med fastelavn i live. I Dragør og Store Magleby på Amager og flere steder på Bornholm er der for eksempel tradition for, at folk rider rundt fra hus til hus, inden de slår katten af tønden – fra hesteryg!
Læs også: Historien om hvorfor vi slår katten af tønden
Det er almindeligt at rasle i forbindelse med fastelavn. Fastelavn bliver i Danmark både fejret fastelavnssøndag og fastelavnsmandag. For at have succes med at få noget, når du rasler, er det nok smartest, at du rasler om søndagen, hvor der er flere, der vil være hjemme end på en hverdag.
Kommer der børn og rasler hos dig, kan du give dem nogle småmønter eller noget slik. Det er altså ikke det store, du behøver at give dem. De fleste børn, der rasler, synes, at det er nok, at de kommer rundt og viser deres kostumer frem og får lov til at synge for folk og for en mønt eller lidt slik for det.
Det at rasle er altså en gammel tradition, der dog ikke bliver holdt så meget i hævd længere. I stedet er halloween ved at tage over i forhold til det med at rasle.
Traditionen med at klæde sig ud til fastelavn og at slå katten af tønden er dog stadig noget, som børn elsker at gøre. Og heldigvis bliver traditionen med udklædning og tøndeslagning stadig holdt i hævd i mange skoler, fritidsordninger og andre daginstitutioner.
Her på vores fastelavnsblog finder du en hel masse informationer og nyheder om alt hvad der er fastelavnrelateret.
Hvem er vi?
Vi er en familieejet virksomhed som siden 1982 har produceret fastelavnstønder. Udover sjove informationer finder ud også Danmarks største udvalg af fastelavnstønder og tilbehør her på Fastelavnstønden.dk.
