Fastelavn er indbegrebet af udklædning, fastelavnsboller og det at slå katten af tønden, og det er noget, både børn og voksne samles om år efter år.
Fastelavn er i dag en fest for børnene, og på skoler, i daginstitutioner og i fritidsklubber bliver festlighederne markeret med stor bravour. Hvad mange ikke ved, er dog, at fastelavn oprindeligt var en voksenfest med en helt anden historie og betydning.
I dette indlæg giver vi dig et indblik i, hvorfor vi fejrer fastelavn i Danmark. Vi kigger nærmere på, hvordan traditionen opstod, og hvilke fortællinger der ligger bag. Langt de fleste af os forbinder nemlig fastelavn med festligheder, udklædning og søde sager, men historien bag er faktisk en helt anden …
Fastelavn har ikke én fastsat dato ligesom eksempelvis juleaften. Tværtimod. Fastelavnssøndag varierer år efter år og er afhængig af påsken. Den ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
”Pyha”, tænker du måske. I alt sin enkelthed betyder det egentligt bare, at fastelavnssøndag kan ligge mellem den 1. februar og den 7. marts – hverken før eller efter.
Det plattyske ”vastelavent” og ”fastelabend” lyder måske ikke velkendt, men det gør det danske ”fastelavn” til gengæld. Ikke desto mindre kommer det danske ”fastelavn” af det plattyske ”vastelavent” og ”fastelabend”, der begge betyder aftenen inden fasten eller fasteaften. Det skal ses som en markering af den 40 dages lange faste, som starter lige efter fastelavn, og som varer lige indtil påske.
Fastelavn bliver faktisk også kaldt for karnevalstiden, og det danske ord ”karneval” stammer fra det latinske ”carne vale”, hvilket betyder ”farvel til kød”. Det skal også ses som en henvisning til den 40 dages lange faste, som går i gang lige efter fastelavn.
I dag mæsker børn og voksne sig i søde sager på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, og det trækker på sin helt egen måde paralleller tilbage til middelalderen og fasten, som blev afholdt op til påske.
Fasten varede i 40 dage, og den symboliserede en tid, hvor man skulle undgå enhver form for nydelse og heriblandt bestemte madvarer.
Man skulle holde sig helt væk fra kød, og dengang kulminerede fastelavn i velsmagende måltider i rigelige mængder mad og alkohol, som markerede, at fasten var forestående.
De dage, vi kender som fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, hed dengang flæskesøndag og flæskemandag, da det var de to dage inden påske, hvor man måtte spise alt det kød, man ikke må røre i fasten.
I dag er vi ikke på samme måde pålagt en faste, men ikke desto mindre hører fastelavnsboller sig også ”kun” til omkring fastelavn, hvorfor mange også spiser en ekstra eller to, inden bagerne fjerner dem fra hylderne.
Hvidetirsdag har ligesom flæskesøndag og flæskemandag også haft betydning for, hvad der blev spist den pågældende dag.
Hvidetirsdag lå i forlængelse af fastelavnsmandag, og navnet kommer af, at det var den allersidste dag inden fasten, hvor man måtte spise. Det betød dengang, at man gik fasten i møde med maverne fyldt af dyre, hvide madvarer som æg, mælk, sukker og hvedemel, og det skulle ses som kulminationen på de enorme ædegilder dagene forinden.
Dengang fejrede man den kommende faste med en såkaldt æggesøbe, som bestod af netop hvide ingredienser som æg, sukker, hvedemel og øl. Dog blev der andre steder indtaget søde hvedeboller, som minder utroligt meget om det, vi i dag kender som fastelavnsboller, der jo er lavet på datidens fine, dyre fødevarer.
Andre steder i verden bliver dagen, hvidetirsdag, markeret med pandekager og kaldt ”Pancake Tuesday” i stedet.
På nuværende tidspunkt har vi en bedre forståelse af, hvorfor der fejres fastelavn, hvorfor det altid ligger i februar eller marts, og hvorfor vi egentligt spiser de sødmefulde fastelavnsboller.
Dog er der stadig en række forskellige traditioner i forbindelse med fastelavn, som vi endnu ikke nødvendigvis kender historien bag. Derfor vil vi naturligvis gennemgå dem i det følgende.
I dag ser størstedelen fastelavn som børnenes fest, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, hvorefter der kåres henholdsvis en kattedronning og en kattekonge. Sådan har det dog ikke altid været. Tværtimod.
Historien bag traditionen er mere dyster, og op til så sent som 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor der blev indtaget rigelige mængder mad og alkohol som beskrevet ovenfor. De voksne klædte sig ud, festede og dansede og slog katten af tønden. Det lyder jo egentligt meget velkendt?
Det skete dog typisk til hest og ovenikøbet med en levende kat i tønden. Dengang symboliserede katten nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed. Det ville man gerne beskytte sig imod, og derfor slog man bogstaveligt talt katten af tønden for at holde det onde væk.
Heldigvis fylder vi tønderne med slik og andre godter i dag, og det nærmeste vi kommer en kat, er den, der er lavet i papir og klistret fast til tønden.
Nu til dags klæder børn og voksne sig ud som alt mellem himmel og jord, og mange steder er der endda konkurrencer i at have den bedste udklædning.
Selve det at klæde sig ud trækker også paralleller tilbage til middelalderen, hvor de voksne klædte sig ud til fastelavnsfesterne. Ikke desto mindre klædte de sig ud som djævle, hekse eller andre uhyggelige ting for at skræmme det onde væk.
I Danmark har vi aldrig rigtigt gjort os i fastelavnsoptog, men det er til gengæld en stor del af fastelavnsfejringen i andre lande i Europa og verden.
Det mest kendte er nok Rio Karneval, hvor indbyggere og turister fra nær og fjern drager til for at fejre karnevallet. De uhyggelige udklædninger er, ligesom herhjemme, dog skiftet ud med mere sjove og forførende udklædninger.
”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Sådan lyder den velkendte sang på gader og stræder til fastelavn, når børn og voksne var ude at rasle til fastelavn.
Helt konkret gik udklædte børn rundt fra dør til dør og sang den velkendte sang, mens de rystede deres pose eller beholder og håbede på at få en lille skilling eller søde sager.
Den minder utroligt meget om Halloween, som de sidste 10 år har bredt sig som en steppebrand fra USA mod Europa. Det er efterhånden blevet sådan, at Halloween har slået fastelavnsraslen af pinden, og der er (desværre) i dag færre og færre børn, som rasler til fastelavn.
Vi er efterhånden nået til vejs ende, men inden vi runder af, er vi simpelthen også nødt til at vende betydningen af fastelavnsriset.
I dag forbinder både børn og voksne fastelavnsriset med en god ting, hvorpå der hænger pynt samt slik og søde sager. Historien bag fastelavnsriset er dog en anden …
Det blev nemlig brugt til at rise og altså at slå med. Det blev dengang brugt som en metode til at få synden ud af kroppen og dermed også ud af sjælen. Faktisk blev det anset som en næsten hellig pligt at rise sin familie hvert år til fastelavn. Heldigvis er dette også lagt på hylden til fordel for en mere hyggelig og festlig erstatning.
Som du nok allerede fornemmer, har fastelavn ændret sig betydeligt, og det er i dag en festlig og munter begivenhed.
Mange af traditionerne har man holdt ved, men i såkaldte ”nye klæder”. Vi har hverken levende katte i tønderne, riser vores familier med fastelavnsris eller faster i 40 dage. Dog er vi vilde med at klæde os ud, lave sjov og ballade og indtage smag- og sødmefulde boller før, under og efter fastelavn.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan fastelavn ser ud om 25, 50 og 75 år, vel? Fastelavn er nemlig en tradition, som har ændret sig løbende, og ligesom at færre og færre børn rasler, kunne man også sagtens forestille sig, at andre skikke svinder ud for at blive erstattet af andre.
Vi stadig helt vilde med fastelavn og håber, det er en tradition, som flere har lyst til at holde liv i for både nuværende og kommende generationer.
Her på vores fastelavnsblog finder du en hel masse informationer og nyheder om alt hvad der er fastelavnrelateret.
Hvem er vi?
Vi er en familieejet virksomhed som siden 1982 har produceret fastelavnstønder. Udover sjove informationer finder ud også Danmarks største udvalg af fastelavnstønder og tilbehør her på Fastelavnstønden.dk.
