Slik


Se vores store udvalg af slik til fastelavnstønden eller fastelavnsfesten. Her er alt, hvad hjertet kan begære af gode sager til den søde tand – både hos børn og voksne. Vælg mellem alt lige fra færdigpakkede slikposer til de kendte slikprodukter fra Haribo, Malaco, Fazer og mange, mange flere.

Selvfølgelig skal der være slik til fastelavnsfesten – og da allerhelst også i fastelavnstønden. Sådan har det været i generationer, og børnene elsker stadig, når først der er slået hul, og slikket falder ud af tønden.

Udfordringen kan være at sikre, at alle børnene får del i det slik, der falder ud under tøndeslagningen. For er der frit slag, når først slikket begynder at falde ud, ender det nemt med at være de frækkeste, stærkeste og nærmeste, der får del i rovet.

Sådan sørger du for, at alle børn får lige meget slik

Det kan løses på forskellige måder. F.eks. ved at børnene afleverer alt slikket, som de samler op, når det falder ud af tønden. Så kan det blive fordelt ligeligt til alle bagefter.

Eller ved, at slikket er lagt i slikposer med navn på. De kan så afleveres til ejermanden, efterhånden som poserne falder ud af tønden.

Det kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis I slår katten af tønden i en lukket kreds, hvor I kender alle børnenes navne på forhånd. F.eks. i børnehaven eller fritidsordningen. Eller hvis alle børn skal tilmeldes, for at kunne være med til fastelavnsfesten.

I kan selvfølgelig også vente med at lægge slikposerne i tønden, til alle børn er mødt op, og har fået skrevet navn på deres pose. Derved bliver det også nemt at have et sukkerfrit alternativ klar til de børn, der f.eks. har sukkersyge.

Vi vil også rigtig gerne hjælpe dig med en slikløsning til jeres fastelavnsfest, så har du en forespørgsel eller en udfordring er du meget velkommen til at kontakte os.

Det handler om at kåre kattekongen

Selv om slikket i fastelavnstønden nemt tager fokus, når der slås katten af tønden, er det faktisk kåringen af kattekongen og -dronningen, det hele handler om.

Det var noget, der blev gået op i rundt om i de små sogne i meget gamle dage. For som du nok ved, blev det med at slå katten af tønden en gang taget ganske bogstaveligt. Dengang var der en levende kat i tønden og ikke nogen slikposer.

Det er fra denne barbariske skik navnet ”slå katten af tønden” og ærestitlerne stammer fra. Titlerne gives den dag i dag til den person, der slår hul på tønden (kattedronningen), og den der slår det sidste bræt ned (kattekongen). Nogle steder er der lidt andre regler for, hvem der bliver kattedronning. Men kattekongen er altid den, der slår det sidste bræt af rebet.

Bestil den bedste slikløsning til jeres fastelavnsfest

Uanset hvilke regler I vedtager for kåringen af kattedronningen, samt for fordelingen af slikket i fastelavnstønden til jeres fastelavnsfest, finder du den bedste og billigste løsning på slik til fastelavnsfesten hos os.

Vi har både færdigblandede slikposer og store poser med både vingummi, slikkepinde, karameller, marcipanbrød og alt muligt andet godt til jeres fastelavnstønde.

Bare rul op til toppen af siden, og vælg mellem de mange forskellige lækkerier. Så er du sikker på, at jeres fastelavnsfest også bliver en succes i år.