Har du også undret dig over, hvorfor vi hvert år slår katten af tønden til fastelavn? Og hvorfor det lige er en kat og ikke en hund, mus, hest eller gris? Der er helt sikkert andre, der ligger inde med samme spørgsmål og tanker; og det kan vi godt forstå!
Helt objektivt og i nutidens samfund virker tøndeslagning jo egentligt som en skør tradition, hvis man ikke ved, hvad der ligger til grund for den.
Hvert år i februar eller marts slår børn og voksne glædeligt katten af tønden i skoler, daginstitutioner eller derhjemme for at finde en kattedronning og kattekonge og ikke mindst få fingrene i en masse lækre godter. Vi klæder og i den forbindelse ud og spiser fastelavnsboller i lange baner.
I dette indlæg giver vi dig et indblik i, hvordan traditionen med at slå-katten af tønden opstod. Vi kigger blandt andet nærmere på betydningen af den, og hvorfor det er en tradition, vi stadig holder ved lige.
Det lyder en anelse dystert, og det er det faktisk også. Fra år 1536 og helt frem til slutningen af 1800-tallet var det nemlig en levende kat, man puttede i tønden. På daværende tidspunkt var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne klædte sig ud og indtog mad og alkohol i rigelige mængder for at markere den forestående faste på 40 dage fra askeonsdag og frem til påske.
Dengang slog man katten af tønden med en levende kat, og det er der én helt speciel grund til. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, hvilket man naturligvis gerne ville beskytte sig mod. Derfor slog man bogstaveligt talt katten af tønden i troen og forsøget på at fordrive det onde.
Man blev ved, indtil bunden røg ud, og i visse tilfælde overlevede katten ikke tøndeslagningen. Det var dog heller ikke meningen, men mange katte fik heldigvis lov til at slippe med skrækken og skrammerne.
Pesten, også kaldet Den Sorte Død, havde hærget fra 1347-52 og slået millioner af mennesker ihjel i hele Europa. Det var derfor blevet en udbredt tro, at man kunne slippe for, at pesten (og naturligvis andre ulykker) kom tilbage og ramte en, hvis man tog livet af en sort kat.
Ikke desto mindre morede folk sig i flere hundrede år med at slå katten af tønden med en levende kat, og nogle steder smed man endda to katte i tønden og bandt deres haler sammen.
Efterhånden blev de levende katte erstattet med viskestykker og senere hen lækre godter; og heldigvis for det.
I dag er den eneste direkte reference til katte den kat, der bliver lavet i papir og klistret fast udenpå tønden og selvfølgelig også kattedronningen og kattekongen, hvilket vi kommer nærmere ind på i næste afsnit.
Udover at man slog katten af tønden for at jage Den Onde og det onde i al almindelighed væk, var tøndeslagningen også en konkurrence. Den foregik typisk til hest, og hver gård i et sogn stillede op med en rytter, der repræsenterede den pågældende gård.
Dengang var dét at slå katten af tønden en intens og prestigefyldt opgave, fordi vinderen havde en eftertragtet præmie i vente, som faktisk også ville falde i smag hos mange i dag. Vinderen skulle nemlig ikke betale skat i et helt år. Det betød naturligvis også, at det primært var de allerstærkeste og bedst trænede, der meldte sig klar til dyst.
På daværende tidspunkt var det kun mænd, der slog katten af tønden, og derfor blev der kun udnævnt en kattekonge. Dette står i stærk kontrast til i dag, hvor der både bliver kåret en kattedronning og en kattekonge, og hvor alle desuden kan stille op og slå katten af tønden.
Konkurrenceelementet eksisterer stadig, men på et mere hyggeligt niveau.
I dag finder vi fastelavnstønder i mange forskellige afskygninger og designs. Du finder både den velkendte trætønde, men også fastelavnstønder i tykt karton. De bliver skabt i forskellige former og faconer og prydet med forskellige tegninger, farver og pynt.
Den velkendte trætønde bliver både lavet i birk, bøg og gran, og den bruges ofte blandt større børn og voksne, hvorimod fastelavnstønden i tykt karton bruges blandt de små poder.
Hvor fastelavnstønderne i gamle dage blev lavet hos den lokale snedker, kan man i dag købe fastelavnstønder i stort set alle større supermarkeder, legetøjsbutikker og selvfølgelig også online på webbutikker som Fastelavnstønden.dk.
Der er i dag tradition for, at børnene selv er med til at pynte tønden, og der bliver typisk brugt tid på det i daginstitutioner og fritidsordninger. Udover at pynte fastelavnstønden med papirkatte og andet pynt, fyldes den også med godter, og både børn og voksne klæder sig også ud i forbindelse med tøndeslagningen.
Meget har ændret sig siden 1500-tallet, og i dag slår vi hverken katten af tønden med en levende kat eller for at jage det onde bort.
Vi slår derimod katten af tønden for at få fingrene i de lækre godter indeni og for at vinde titlen som årets kattedronning eller kattekonge. Hvis man slår bunden ud af tønden, tildeles man titlen og den dertilhørende kattekongekrone, og kronen samt titlen som kattedronning tildeles den, der slår den sidste stav ned.
Her på vores fastelavnsblog finder du en hel masse informationer og nyheder om alt hvad der er fastelavnrelateret.
Hvem er vi?
Vi er en familieejet virksomhed som siden 1982 har produceret fastelavnstønder. Udover sjove informationer finder ud også Danmarks største udvalg af fastelavnstønder og tilbehør her på Fastelavnstønden.dk.
