Fastelavn er en af de højtideligheder, der ikke falder på en bestemt dato. Det kan virke lidt forvirrende, men det har faktisk sin oprindelse helt tilbage til år 325. Fastelavnssøndag ligger nemlig 49 dage før påskesøndag – og påsken falder jo som bekendt heller ikke på samme dato hvert år. Så hvordan regner du ud, hvornår det er fastelavn?
Vi ved alle, at fastelavn plejer at være en gang i løbet af februar eller starten af marts. Men hvilken dato falder fastelavn helt præcist på? Det kommer an på, hvilket år det er. For fastelavn er en af de højtider, der flytter sig fra år til år. Derfor er du nødt til at kigge i en kalender for at finde ud af, hvornår det er fastelavn. Dog vil fastelavn altid falde på en søndag.
De næste 10 år falder fastelavn på følgende datoer:
2022: søndag d. 27. februar
2023: søndag d. 19. februar
2024: søndag d. 11. februar
2025: søndag d. 2. marts
2026: søndag d. 15. februar
2027: søndag d. 7. februar
2028: søndag d. 27. februar
2029: søndag d. 11. februar
2030: søndag d. 3. marts
2031: søndag d. 23. februar
Modsat juleaften og nytårsaften ligger fastelavn ikke på en fast dato. Det skyldes, at fastelavn tidligere markerede den sidste søndag inden fasteperioden op til påske. Påskesøndag falder som bekendt heller ikke på en bestemt dato, men falder altid på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Fasten op til påsken varede 40 dage. Deri var ikke medregnet søndage, hvilket betød, at fastelavnssøndag altid falder 49 dage før påskesøndag.
Det kan virke noget forvirrende, at fastelavn og påske ikke bare falder på faste datoer, men det er faktisk noget, der er blevet bestemt for meget længe siden.
I år 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skal falde. I år 600 blev det bestemt, at der skulle fastes i 40 dage op til påske. Og i år 1091 blev det bestemt, at der ikke skulle fastes om søndagen. Det er altså snart 1.000 år siden, at det system, der afgør, hvornår fastelavn skal falde, blev skabt.
Under fasten var det forbudt at spise kød. Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag blev derfor også kaldt for flæskesøndag og flæskemandag, fordi det var de sidste dage inden fasten, hvor det var tilladt at spise kød. Her blev der også festet og afholdt karneval. Karneval (carne vale) betyder faktisk på latin ”kød farvel” eller ”farvel til kødet”.
Læs også: Hvorfor holder man fastelavn? Historien bag
Tirsdagen efter fastelavnsmandag hed hvide tirsdag, fordi det var den sidste dag, hvor det var tilladt at spise fine, dyre – og hvide - fødevarer som æg, hvedemel og sukker. Det blev fejret ved at tilberede æggesøbe, der netop består af æg, hvedemel, sukker og øl. Samme ingredienser som pandekager. Og hvide tirsdag kaldes i dag også for pandekagens dag.
Om onsdagen, askeonsdag, begyndte fasten, der var en dag, hvor folk skulle tænke over deres egen dødelighed og klargøre sig til påskens mirakel. Det er en dag, der stadig bliver fejret i de danske folkekirker med særlige gudstjenester.
Når du synes, at det er besværligt, at fastelavn ikke ligger på en fast dag, så du har mulighed for at planlægge, hvornår du skal lave eller købe kostumer og fastelavnsris til børnene, er du altså oppe imod nogle lange og stærke traditioner for, hvornår fastelavn falder.
Her på vores fastelavnsblog finder du en hel masse informationer og nyheder om alt hvad der er fastelavnrelateret.
Hvem er vi?
Vi er en familieejet virksomhed som siden 1982 har produceret fastelavnstønder. Udover sjove informationer finder ud også Danmarks største udvalg af fastelavnstønder og tilbehør her på Fastelavnstønden.dk.
